Dansk direktør hos Voith Turbo
Efter syv år med en tysk direktør siddende i Tyskland har Voith Turbo A/S pr. 1. maj udnævnt salgschef Claus Hansen til
General Manager med ansvar for selskabets virke i Danmark.
Claus Hansen er 43 år og kontoruddannet hos Intertech A/S i Fuglebjerg. Herfra gik turen via en mellemlanding hos Fiat Automobiler Danmark A/S til Voith Turbo A/S i 2001.
Fra 2001 var han som salgschef ansvarlig for Voiths produkter til lastbiler og busser. Senere blev ansvaret udvidet til også at omfatte den tyske koncerns produkter til industrien.
Fra slutningen af 2005 har Claus Hansen virket som den tyske direktørs forlængede arm og er altså nu blevet ansvarlig for alle virksomhedens aktiviteter i Danmark.
[add:57]
Voith Turbo A/S i Danmark er et 100 % datterselskab af Voith Turbo GmbH.
Ansvarsområdet er Danmark, Færøerne Grønland og Island og for tubokoblinger også Sverige.