23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Dækket reparerer sig selv

Volvo Trucks har indledt et tæt samarbejde med Goodyear om levering af selvreparerende dæk til anlægslastvogne.

Goodyears dæk med Duraseal-teknologi forsegler automatisk skader - permanent. Volvo er den første lastvognsproducent i Europa, som tilbyder dette produkt.

Den store nyskabelse i Goodyears selvreparerende dæk er et ekstra blødt lag gummi - et forseglerlag.

Dette forseglerlag ligger mellem slidbanen og bæltelaget. Hvis der opstår en punktering, udfylder og forsegler det elastiske, geleagtige materiale øjeblikkeligt hullet og bevarer dæktrykket. Dækket kan forsegle huller på op til 6 mm i diameter.

Permanent reparation

Reparationen er permanent, og det er ikke nødvendigt at fjerne lastvognen fra trafikken. Den kan køre videre indtil næste planlagte serviceeftersyn, hvilket giver en enorm fordel i forbindelse med produktivitet og rådighedstimer. Større dækreparationer, hvor slidbanelaget skal vulkaniseres, beskadiger ikke forseglerlaget.

Goodyear-dækket vil kunne fås som ekstraudstyr i Volvo-modelprogrammet fra juli 2007.

De tilgængelige dæk bliver MDD til drivakslen, størrelse 13R22.5. Til styre- og løbeaksler fås MSS i størrelserne 13R22.5 og 385/65R22.5.

[add:15]

BREAKING
{{ article.headline }}
0.064|instance-web04