Kim Degn, kørselsleder hos vognmand Erik S. Moldt i Skodsbøl, mener ikke, der er så meget at tilføje i sagen om den tidligere ansatte eksportchauffør Jørgen Andersens utilfredshed med den regning, chaufføren har fået for rengøring af vognens førerhus.
Blodprop og rengøring
Baggrunden for hele miseren skal ses i lyset af, at Jørgen Andersen efter en række blodpropper, en hospitalsindlæggelse og et kørselsforbud fik en regning, der inklusive diverse omkostninger i alt beløber sig til 3.624,25 kr., som han ikke vil betale. Jørgen Andersen mener, at vognen var rengjort, da den blev afhentet.