23948sdkhjf

Klippekortordning for dyretransporter

Justitsminister Lene Espersen fremsætter i næste uge et lovforslag om en klippekortordning for dyretransporter. Forslaget vil indeholde følgende punkter:

1) Tre overtrædelser af reglerne om transport af dyr (arealkrav, indvendig højde, ventilation, fodring og vanding, hvil, transportegnethed og strøelse) inden for tre år skal medføre en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr med en prøvetid på tre år.

2) Ved betinget frakendelse skal vedkommende chauffør eller transportør bestå en kontrollerende prøve om behandling af dyr under transport.

3) Tre yderligere overtrædelser af reglerne om transport af dyr, begået i prøvetiden for den betingede dom, skal medføre en ubetinget frakendelse af retten til at transportere dyr.

4) Der indsættes en udtrykkelig hjemmel i dyreværnsloven til - også uden for klippekortordningen - at frakende retten til at transportere dyr i tilfælde af mishandling eller groft uforsvarlig behandling af dyr, og som også giver hjemmel til at idømme en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr.

5) Der indføres adgang til at frakende selskaber m.v. (juridiske personer) retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr.

6) Det generelle bødeniveau for overtrædelser af reglerne om transport af dyr skærpes, således at der i forhold til landmænd og transportører bliver tale om en fordobling af minimumsbøderne.

7) Det fremhæves i dyreværnsloven, at der skal ske konfiskation, hvis der er opnået en økonomisk fordel ved overtrædelse af dyreværnsloven. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af bøden.

8) Der indsættes en hjemmel i dyreværnsloven, hvorefter politiet kan tilbageholde udenlandske køretøjer indtil en bøde for overtrædelse af reglerne om transport af dyr er betalt.

9) Der gennemføres en ordning med "vejesedler", som indebærer at landmanden skal udarbejde og aflevere en "vejeseddel" til transportøren med oplysning om antallet og vægten af de dyr, som skal transporteres.

10) Det overvejes at udvide kravet om navigationssystem i køretøjer, der anvendes til lange dyretransporter, til også at omfatte rent nationale transporter.

Nu strammes reglerne for svinetransporter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063