23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Store anlægsarbejder på vej

Der bliver fuld fart på anlægsarbejderne ved Køge Havn i de kommende år.

Køge Jorddepot indgik i mandags kontrakt med Aarsleff A/S og Grontmij | Carl Bro A/S om anlæg og den fremtidige drift af Køge Jorddepot og udvidelsen af Køge Havn.

Første fase i arbejdet bliver etablering af en helt ny adgangsvej ind langs Tangmoseområdet. Til efteråret starter de store anlægsarbejder med etablering af selve jorddepotet.

Starter i foråret

Anlæg af adgangsvejen starter her i foråret. Visse ting er allerede forberedt, og mod slutningen af året skulle man gerne kunne indvi en flot vej med sti-bro og grønne volde omkring.

Samtidig med bygning af vejen indrettes arbejdspladsområde og de faciliteter, der skal til for at kunne modtage jord til deponiet.

[add:57]

I det tidlige efterår går selve det store anlægsarbejde i forbindelse med deponiet i gang.

Der skal sættes mange spunsjern ned i havbunden, endog af en type, som kun er anvendt ét sted før i Danmark. Det drejer sig om en type spunsjern, der med kemiens hjælp er 100 % tæt, når det først er placeret, oplyser Køge Jorddepot.

I efteråret 2008, ca. 1 år senere, er Køge Jorddepot klar til at modtage forurenet jord.

Der vil i første omgang blive fyldt op fra syd mod nord. Efterhånden som arealerne bliver fyldt op, kan Køge Havn overtage disse til udlejning.

[add:76]

Anlæg af moler til næste år

Anlægget af de store moler til havnen vil ske i flere faser. Allerede i 2008 forventes en del af molen mod sydøst at blive anlagt. Det vil bedre sikkerheden for den allerede eksisterende skibstrafik i form af mindre bølge-uro i havnen.

I 2012 forventes resten af molekonstruktionen opført. Samtidig uddybes det nye havnebassin, så de større skibe kan komme ind, og den nye kaj-gade ved deponiet ventes at stå færdig et par år senere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web04