Uro blandt chauffører
Det er ikke alle chauffører, der er lige begejstrede for den overenskomst, som 3F og HTS fik forhandlet på plads i weekendens løb. I hvert fald er turistchaufførerne utilfredse med lønstigningen.
»Vi står til at stige til 123 kroner i timen i løbet af de tre år, som aftalen strækker sig over. Det er alt for lidt. Især når man tænker på det ansvar, som den enkelte chauffør har. Han kører rundt med 60-90 mennesker i bussen, og materiellet alene har en værdi på to til seks millioner kroner,« siger Torben Joconde, der er formand for Turistchaufførernes Landsklub.
Han vil derfor anbefale sine medlemmer at stemme nej til overenskomsten.[add:46]