Chauffør mistænkt for seriemord
Mandag anholdt det tyske politi en 48-årig lastbilchauffør, der er under mistanke for at have dræbt 19 kvinder i Tyskland, Frankrig og Spanien, skriver TV2.
Den anholdte kørte eksport mellem Tyskland og netop de to andre lande, og de 19 mord daterer sig helt tilbage til 1974 og frem til 2006.
[add:13]
Indtil videre har manden tilstået seks drab, hvoraf det første blev begået, da han kun var 15 år. Alle de dræbte kvinder var prostituerede.
Den 48-årige chauffør blev anholdt, efter han helt tilfældigt var blevet fanget af et overvågningskamera i Köln, da han var i færd med at skille sig af med et lig.