Debat: En bro vil gavne hele landet
Torbjørn Bendsen, Brovst har sendt et indlæg til debatten om en bro fra Jylland til Sjælland:
"Endelig en løsning, der ville gavne hele landet - det kan kun gå for langsomt.
For os, der bor nordenfjords, ville det f.eks. betyde, at en Sjællandstur kunne afsluttes hjemme og ikke f.eks. på Hobrokanten, i mit tilfælde 45 minutter fra mit hjem.
[add:4]
Jeg har flere ture om året til en afdeling i hovedstadsområdet med en omlæsning og så retur. Ligegyldigt hvor godt turen går, kan det ikke lade sig gøre at komme hjem inden for lovens rammer.
Skal der være lige vilkår for alle, der lever på landevejen, så skal vi vel også have lige vilkår til at komme rundt på. Lokal kørsel i trekantsområdet eller på Fyn er ikke det helt store problem at kunne holde på en skive, men når vi skal heroppe fra og til f.eks. Sjælland, er det bare at komme afsted, og så rækker 9 timer ikke langt."
Torbjørn Bendsen
Ejstrupvej 2
9460 Brovst