En rabatordning, der i virkeligheden koster næsten dobbelt pris. Det er den tvivlsomme ordning, som vognmænd, der jævnligt frekventerer færgeoverfarten til Helsingborg, har fået glæde af.
»Det ville være en vældig fin ordning, hvis det virkede efter hensigten. Men i stedet er det bare bondefangeri efter min mening,« siger vognmand Flemming Jacobsen, der driver firmaet VB Transport i Billund.