23948sdkhjf

Send embedsmænd på tur til Spanien

Skatteministerens svar vedr. brug af autocampere som følgebiler får denne kommentar med på vejen af Steen Ahlmann Jensen, Lystrup:

"Skatteministeriets svar vedr. følgebiler viser endnu engang, hvor lidt akademikere véd om, hvad der foregår i den virkelige verden.

Jeg har en opfordring til ministeriet og dets embedsmænd, som blindt følger dét, de har læst sig til:

Tag med på en særtransport, eksempelvis til Spanien. Prøv at opleve på jeres egen ømtålelige krop, hvad det vil sige at leve og bo på landevejen i en varebil i mange dage.

Chaufførerne, der kører de store biler, har et førerhus med en sovekabine.

En følgebilschauffør har kun to sæder og et varerum, hvor han skal medbringe alt det udstyr, han måtte risikere måske at få behov for under en transport.

Det kan ganske enkelt ikke være i en autocamper. Den vil i så fald komme op over vægtgrænsen på 3500 kg, som gælder for følgekøretøjer.

Få nu propperne ud af ørerne og find ud af at lade et køretøj, der er beregnet til følgebils-funktion, registrere og indrettes som en ganske almindelig l[add:4]astbil med sovekabine. Det kan da ikke være så svært. Planen er måske, at vi nu skal til at have hvide plader på lastbiler med sovekabine?

Brug dog den sunde fornuft i stedet for at holde skyklapperne så tæt til øjnene, at I ikke kan se verden, som den er.

Tyskerne kan finde ud af det. Hvorfor er danske politikere altid så trekantede, at verden rejser forbi dem, uden de opdager det."

Steen Ahlmann Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079