Risikofyldt projekt
Det er højt spil om mange milliarder kroner, når regeringen i denne tid forhandler med Tyskland om en bro over Femern Bælt.
Prisen for selve broen er anslået til 42 milliarder kroner, som kommer fra private investorer, der får en statsgaranti som sikkerhed. Men ønsket om broen er større i Danmark end i Tyskland, og derfor vil tyskerne have Danmark til at betale for en større del af broen.
[add:32]Professor i planlægning Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet advarer om, at projektet er meget risikofyldt.
»Det er et projekt, der i forvejen både er risikabelt på omkostningssiden og indtjeningssiden. Det er en dobbelt risiko.
Og hvis risikoen så yderligere bliver øget ved, at tyskerne fralægger sig dele af risikoen, så er der er en tredobbelt risiko for Danmark,« siger Bent Flyvbjerg til Ritzau.