Kommentar til Steen Gjelstrup
Hans Jørgen Jensen, Bjæverskov har sendt denne kommentar til onsdagens debatindlæg fra Steen Gjelstrup:
"I en så stor butik som Steen Gjelstrups har man sikkert allerede mange ekstra fælge.
For en nystartet vognmand drejer investeringen sig om 4 ekstra fælge á ca. 700-750 kr. De holder i mindst 10 år. Altså 300 kr./år.
Derudover bliver der 4 x hjulskift ekstra, (ikke dækskift, da de bliver på fælgen) á 150 kr. = 600 kr.
Den ekstra gang hjulskift, der er om året, laves samtidig med bilen er til service, så ikke chaufføren skal sidde og drikke kaffe.
Han skulle måske holde pause alligevel.
Vi taler om 1.200 kr. pr. år, eller højst 1 øre pr. km. Det ville da være uansvarligt at spare på det."
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Jensen
Industrivej 5
4632 Bjæverskov
[add:4]