23948sdkhjf

Vognmænd har orden i økonomien

Årets sidste stikprøvekontrol fra Færdselsstyrelsen viste, at 96 procent af de kontrollerede vognmænd har orden i deres gæld til det offentlige.

Faktisk havde kun tre procent af virksomhederne "betydelig forfalden gæld" til det offentlige, hvilket vil sige mindst 100.000 kroner. Den sidste procent af de udvalgte virksomheder var ophørt.

[add:32]

Stikprøverne i det fjerde kvartal i 2006 var rettet mod vognmandsvirksomheder inden for bus- og godstransport i Århus og Frederiksborg Amt.

Også kontroller i 2007

Færdselsstyrelsens tilsyn med erhvervet i 2007 vil omfatte kontrol af, om betingelserne for at opnå eller opretholde en tilladelse eller godkendelse er til stede. Det vil sige krav til økonomi, faglige kvalifikationer, vandel og restancer til det offentlige.

Færdselsstyrelsens tilsyn vil endvidere i 2007 omfatte en målrettet stikprøvekontrol af, om betingelserne for tilladelsen til stadighed er opfyldt, kontrol af overtrædelser af vejtransportlovgivningen på baggrund af indberetninger fra politiet og politiets virksomhedskontroller, samt en koordineret kontrol i samarbejde med SKAT og Rigspolitiet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141