»En enkelt fejl kan man acceptere. Men når tre ud af fire kort er ubrugelige, så føler man sig jo til grin. Der må være et eller andet helt galt med systemet, eller også har jeg været ekstremt uheldig,« siger vognmand Ernst Bülow.
Han fik for nylig leveret to spritnye Volvoer med tachograf og hele pibetøjet. Det er vognmandens første erfaring med den digitale fartskriver, og han bestilte derfor førerkort til sig selv, to chauffører og en afløser.