23948sdkhjf

Sirup på glatte veje

Hvis du kommer til Norge her i vinter, kommer du muligvis til at køre på sirup.

Statens Vegvesen, der svarer til Vejdirektoratet, tester nemlig majs-sirup som alternativ til vejsalt på glatte veje, oplyser avisen Verdens Gang.

Der er tale om en blanding med 90 procent magnesiumklorid og 10 procent majs-sirup. Blandingen har med held været afprøvet i Canada. I første omgang skal der anvendes sirup på veje i Oslo-området, både inde i byen og på E6.

Projektleder Olaf Mathisen, Statens Vegvesen siger til Verdens Gang, at sirups-blandingen både kan smelte sne og is og desuden bruges præventivt, inden der kommer is og sne.

»Sirupen er blank og ser ud som vand, men er drønsej. Blandingen fryser først ved 65 minusgrader og har samtidig den fordel, at den kan anvendes på vejen i op til tre dage, inden der kommer sne og is, uden at den forsvinder,« siger Olaf Mathisen.

En tillægs-gevinst ved blandingen skulle være, at den er mere skånsom ved bilerne end salt.

[add:15]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063