En Volvo direkte fra samlebåndet
Volvo tilbyder nu en række lastvognsmodeller til det danske marked færdigmonteret ab fabrik – lige til at tage i brug direkte fra samlebåndet.
Distributionslastvogne og 2- og 3-akslede trækkere kan nu leveres nøglefærdige fra fabrik, hvilket bl.a. giver kortere leveringstid.
Specifikationerne på køretøjerne er lavet, så de matcher forholdene på det danske marked, oplyser Volvo.
[pic:10417]Den 2-akslede trækker og den 3-akslede pusher-trækker leveres færdigbyggede med gangbro, galge til lys og luft, drejeskammel og værktøjskasse etc. Der kan vælges FH eller FM førerhus, og motorer der enten overholder Euro 4 eller 5 normen.
Til distributionskunderne leveres Volvos helt nye lastbil, en FL CitiPro med kasseopbygning til enten 16 eller 18 paller. 12 tons lastbilen med 240 hk leveres komplet fra fabrik med en robust og fleksibel kasse og en veldimensioneret lift med en kapacitet på 1.500 kg, oplyser Volvo.[add:38]