23948sdkhjf

Regler om skift af skiver

Der har i den seneste tid været en del debat om, hvorvidt diagramarket skal sidde i fartskriveren om natten eller ej.

Her er reglerne, som de fremgår af Rigspolitiets Færdselsafdelings ”Forskrifter for brug af kontrolapparater” for hhv. analogt diagramark og digitalt førerkort:

Udtagning/udskiftning af diagramark

Diagramarket skal anvendes indtil afslutningen af den daglige arbejdsperiode, og må ikke udtages/udskiftes i den periode.

Ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode må diagramarket udtages, såfremt føreren ikke efterfølgende er til stede i køretøjet.

Såfremt føreren overnatter i køretøjet, skal diagramarket blive siddende i kontrolapparatet, medmindre det vil medføre dobbeltmarkering (optegnelser ud over 24 timer). Hvis dobbeltmarkering i den situation kan forudses, skal diagramarket udskiftes, når hvilet påbegyndes. Dette nye diagramark skal anvendes indtil afslutningen af den daglige arbejdsperiode, som følger efter hvilet.

Skift af køretøj

Diagramarket skal udtages ved skift af køretøj.

Diagramarket skal følge føreren, og vedkommende skal anvende det i det nye køretøj, medmindre diagramarket ikke lovligt kan anvendes i dette. I så fald er det tilladt at skifte diagramarket og isætte et nyt diagramark i det nye køretøj. Anvendes et nyt diagramark, skal registreringsnummeret på det hidtil anvendte køretøj anføres på bagsiden af det nye diagramark, og registreringsnummeret på det nye køretøj anføres på bagsiden på det hidtil anvendte diagramark.

Flere førere

Ved flere føreres tilstedeværelse i køretøjet er den nødvendige ombytning af diagramark tilladt. Førerne skal foretage de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, således at kontrolapparatet optegner køretid, tilbagelagt vejstrækning og hastighed for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.

Køretøjet skal anvendes af anden fører

Diagramarket skal endvidere udtages, når føreren forlader køretøjet, såfremt dette skal anvendes af en anden fører. I et sådant tilfælde skal registrering af andre tidsgrupper foretages manuelt på diagramarket.

Udtagning af førerkort

Førerkortet skal anvendes indtil afslutningen af den daglige arbejdsperiode og må ikke udtages i den periode. Ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode skal førerkortet udtages, såfremt føreren ikke efterfølgende er til stede i køretøjet.

Såfremt føreren overnatter i køretøjet, skal førerkortet blive siddende i kontrolapparatet.

Skift af køretøj

Førerkortet skal udtages ved skift af køretøj.

Flere førere

Ved flere føreres tilstedeværelse i køretøjet er den nødvendige ombytning af førerkort tilladt. Førerne skal sørge for, at deres førerkort anbringes det rigtige sted i kontrolapparatet i overensstemmelse med kontrolapparatets brugsanvisning.

Køretøjet skal anvendes af anden fører

Førerkortet skal udtages, når føreren forlader køretøjet, såfremt det skal anvendes af en anden fører.[add:47]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062