23948sdkhjf

Fra køleanlæg til kølekasser

Efter 23 år med køleanlæg forlod direktør Max Beese 1. oktober Carrier Transicold i Padborg, og startede i stedet hos Handelsfirmaet ScanBalt i Aabenraa, hvor han skal stå for salg af bl.a. varebiler med kølekasser til hele Skandinavien.

ScanBalt har fået forhandlingen af opbygninger fra det litauiske firma Zaibas, der blandt andet opbygger kølebiler, værkstedbiler og minibusser. Zaibas har en fabrik i det nordlige Litauen med 100 medarbejdere.

»Det er en ret ny fabrik, og kvaliteten er helt i top, samtidig med at prisen er konkurrencedygtig,« understreger Max Beese, som mener, at der er et stort marked for små kølebiler i Danmark. Han nævner blandt andet kommunerne, som i dag ofte kører mad ud til pensionister i mindre varebiler uden køleanlæg. Max Beese er overbevist om, at disse transporter fremover vil ske i små kølebiler.

»Markedet for varebiler med kølekasser er i dag omkring 400 i Danmark, og vi har en ambition om at tage en markedsandel på 25 procent det første år,« siger en optimistisk Max Beese.

[pic:10345]ScanBalt kan både levere standardbiler og biler opbygget specifikt til den enkelte kunde. Bilerne leveres helt færdigopbygget med køleanlæg, samt lift, hvis det ønskes.

»I starten koncentrerer vi os om det danske marked, men jeg forventer, at vi går ind i Norge og Sverige i 2007,« siger Max Beese.

Det er den kendte transportmand Leif Toft, der står bag ScanBalt.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079