Foderbil til nystartet vognmand
Lars B. Hansen, Aabenraa har valgt at blive selvstændig vognmand efter at have kørt foder i mange år som chauffør.
Han har derfor etableret Kliplev Fodertransport, og har valgt at investere i et helt nyt sættevognstræk.
Trækkeren er en fabriksny Scania R500LA6x2MNB med Highline førerhus, klimaanlæg, motorkabinevarmer og Scania's integrerede vægtsystem, så vognmanden kan se vægten på hele køretøjet. Bilen har luftafjedring på alle aksler.
Lars B. Hansen har valgt en opbygning med en 550 liter tank i venstre side, og i højre side sidder kompressoren til tanktraileren.
Kompressoren og tanken er opbygget og leveret fra VM i Tarm. Den kan næsten rumme 60 kubikmeter og har 8 rums inddeling, og er i fuld længde.
Tanken er udstyret med tre BPW aksler, hvoraf de to er drejbare, med Tridec styresystem og med løft på den ene aksel.
Scania’en er leveret af Scania Biler A/S Padborg ved salgskonsulent Ole Frisk. [add:17]