23948sdkhjf

Debat: Skal transportbranchen finansiere skattestoppet?

Formanden for foreningen "Bagsmækken", Bente Damborg Madsen, har sendt redaktionen dette opråb i debatten om forholdene for transportbranchens mange chauffører og vognmænd:

»Det bliver efterhånden mere og mere klart, at regeringen har bestemt sig for, at transportbranchen - om ikke helt, så næsten - alene skal finansiere regeringens højt roste skattestop.

Først kom gummidirektivet, så de forhøjede bødesatser for stort set alt, hvad en chauffør foretager sig ud over at starte bilen. Man sagde dengang, at det var for at højne trafiksikkerheden - fint nok, men hvad har et eventuelt manglende navn eller dato på en skive med trafiksikkerhed at gøre?

At det er sjusk og noget rod, godt så, men lad så bøden være derefter, og ikke de 3000 kr. til chaufføren og 6000 kr. til vognmanden, som det er nu. Det har jo ikke en skid med trafiksikkerheden at gøre.

Nyeste påfund fra regeringen er nu via Vejdirektoratet at lukke x antal p-pladser under dække af, at de er utidssvarende, jo go’daw do, nu fandt de en ny sikker indtægtskilde. Nu kan en enkelt betjent i løbet af nul komma fem udskrive en bøde til alle de chauffører, der for at komme til at overholde køre/hviletidsbestemmelserne må parkere ulovligt uden for båsene eller må holde i ind- og udkørslerne til rastepladserne, hvis de er så uheldige at komme senere end ca.17.30, for da er båsene allerede fyldt op.

Når betjenten så er færdig på rastepladserne, kan han fortsætte ud i diverse industrikvarterer, hvor han så kan finde et nyt antal chauffører, der har forsøgt at finde plads derude, selv om der også mange steder er forbud mod natparkering, og bingo - flere penge til skattestoppet. Som en lille sidegevinst kan han så lige finde nogle, der er nødt til at forrette deres nødtørft, så det bliver da en ganske god forretning. Og endnu engang er det transportbranchen, der må holde for.

[add:32]Som en lille krølle her til sidst, er det lidt beskæmmende at tænke på, at EU netop har forlænget ”projekt sikker rasteplads”, gud ved om ikke Vejdirektoratet dér kunne hente penge til at opgradere deres pladser i stedet for at nedgradere. Men okay, så måtte man måske lade transportbranchen passe deres arbejde, og det ville jo ikke være så heldigt, for hvem skulle man så stjæle pengene fra?

Jeg tror næppe, man finder andre erhvervsgrupper, der ville finde sig i en lignende kontrol af alle arter.«

Bente Damborg Madsen
Formand for Bagsmækken

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063