23948sdkhjf

Debat: Søg om penge til p-pladser

Vognmand Egon Sørensen, Hanstholm har sendt denne kommentar til mandagens artikel "Lange udsigter for større rastepladser", hvor chauffør Claus Filipsen beklager sig over, at der ikke er plads til store køretøjer på rastepladserne:

"Denne chauffør har helt ret. Han mangler plads til at parkere, når han skal holde hvil, som er lovbefalet.

Jeg synes, at vores politikere er forbryderne i stedet for chaufførerne. Politikerne laver love uden at tænke på følgerne - det har jeg set bare her i de sidste tre uger, hvor jeg har været på ferie med campingvogn. Jeg måtte køre 4 timer bare for at komme til at holde og spise en aften. Klokken 18.50 begyndte vi at køre ind på de forskellige parkeringspladser og tankstationer.

Jeg siger bare, hvis det var en lastvognschauffør, som havde været nødsaget til en overtrædelse på 4 timer, inden han kunne stoppe - det kunne blive så dyrt for ham, hvis han blev tjekket efterfølgende i Danmark.

Det er flere år siden, jeg påpegede dette problem for Venstres EU-politiker Anne E. Jensen. Det er der så kommet sølle 50 millioner EU-kroner ud af, hvor landene kan søge om disse penge til parkeringspladser, men ak, det er ikke mange penge, men mig oplyst er der ingen, der er intereseret i dem.

Så Vejdirektoratet kunne jo prøve at søge om nogle millioner, vi mangler altså parkeringspladser her i Danmark, specielt på Fyn, fra Storebælt mod København, og på den jyske hede også.

Jeg mener, at vores branche skal vækkes af deres tornerosesøvn sammen med vores politikere, som er de ansvarlige for vores lovgivning, som de jo bare skalter og valter med, ligesom de synes er sjovt.

De kunne jo bare tage nogle af de ekstra dieselolie momspenge, som er meget større, end de har regnet med, men det gør de jo selvfølgelig ikke.

Jeg vil sige de er utroværdige hele bundtet. Først gennemtrumfer de en lov for vores branche uden at tage højde for infrastrukturen, det burde de straffes for til næste valg.

Vi kan jo starte med vores justitsminister, men hun går jo nok fri - men højresvingsulykker er vel lige så ulovligt for hende som for en vognmand.

Egon Sørensen
Industribuen 4
7730 Hanstholm

[add:15]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062