23948sdkhjf

Ny direktør hos Nissens

Erik Lundtoft tiltræder til februar som administrerende direktør i Nissens A/S, hvor han i forvejen sidder som bestyrelsesmedlem. Det meddeler koncernen i en pressemeddelelse.

Nissens A/S er inde i en kraftig vækst med en stigning i omsætningen i forhold til sidste regnskabsår, hvorfor det som led i den fortsatte globalisering og vækststrategi har været vigtigt at styrke virksomhedens ledelse. Erik Lundtoft har siden den 1.4. 2005 siddet i bestyrelsen for Nissens og således allerede har et stort indblik i firmaets nuværende position samt de globale udviklingsmuligheder.

»Jeg ser det som en stor udfordring at være med til fortsat at udvikle Nissens og bygge videre på det fundament og de værdier, som firmaet allerede har. Vi har store vækst ambitioner for de kommende år. Og det væsentligste bliver at fortsætte denne gode og sunde udvikling som firmaet er inde i, samtidig med at vi sikrer en styret og fokuseret vækst i forhold til kunder, leverandører og medarbejdere,« siger Erik Lundtoft.

Erik Lundtoft har igennem mere end 25 år haft et karriereforløb med ledende stillinger hos europæiske og amerikanske firmaer i bilindustrien, bl.a. Tenneco Automotive, Allied Signal Automotive, Ford Motor Company, Visteon Corporation og senest som medlem af direktion og bestyrelse hos TMD Friction Holding, en af verdens førende producenter af bremseprodukter til person- og lastbiler.

Alan Nissen fortsætter som koncerndirektør i det fremtidige holding selskab og vil fortsat have sin daglige gang på Nissens, hvor fokus vil blive lagt på de mere overordnede opgaver omkring forretningsudvikling samt forskning og udvikling af nye produkter og teknologier.

Nissens er en familieejet koncern, som udvikler, producerer og sælger kølesystemer til autobranchen, derudover entreprenørmaskiner og vindmøller. Koncernen har hovedsæde i Horsens og har fabrikker i Horsens og Slovakiet samt 18 datterselskaber i Europa og USA.

[add:32]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079