Med en ny slags afskærmning vil en cyklist kunne rejse sig uskadt op efter at være blevet kørt ned af en højresvingende lastbil.
Det er i hvert fald visionen bag den opfindelse, som Jan Krusaa fra Odense i øjeblikket arbejder på. Patentet er allerede sikret til den særlige ekstra afskærmning, der skal forhindre de bløde trafikanter i at ryge ind foran vogntogets hjul og blive mast.