15.000 MAN med Euro 4 motor
Lastbil nr. 15.000 med Euro 4 motor er netop kørt af samlebåndet hos MAN Nutzfahrzeuge i Tyskland.
Der er tale om en MAN TGA 18.430 XXL, som onsdag blev leveret til det store hollandske transportfirma Vos Logistics. Jubilæumsbilen er én ud af en samlet ordre fra Vos på 100 af den nævnte type MAN, alle med Euro 4 motor.
Vos Logistics skal bruge de nye biler til international transport. Alle biler er udstyret med MAN's Euro 4 D20 Common Rail motor, der yder 430 hk.
Med en flåde på cirka 3.000 køretøjer er Vos Logistics blandt Europas allerstørste transportfirmaer.
[add:4]