23948sdkhjf

Vognmand frikendt for objektivt ansvar

DTL skruer nu bissen på i forhold til anklagemyndigheden i de lokale politikredse.

Det sker efter Østre Landsret for nylig har underkendt en lokal byret i en sag om en vognmands objektive ansvar ved en specialtransport.

Byretten i Assens afsagde i marts i år dom over en vognmand, der havde ansvaret for en specialtransport, som politiet havde givet tilladelse til.

Bøde på 7.500 kr.

Det var vognmanden, der havde søgt om tilladelsen til særtransport. Kun på den baggrund påstod anklagemyndigheden, at vognmanden var ansvarlig for, dels at chaufføren ikke havde afmærket transporten korrekt, dels at ledsagerbilen - stillet til rådighed af kunden - ikke blev ført af en chauffør med stort kørekort og ikke medbragte den nødvendige skiltning.

Byretten gav anklagemyndigheden ret, og vognmanden blev idømt en bøde på 7.500 kroner.

Principielt spørgsmål

DTL valgte at gå ind i sagen, fordi det er et principielt spørgsmål for mange specialtransportører, om man kan pålægge vognmanden et objektivt ansvar - ansvar uden skyld - for chaufførens og ledsagerbilens undladelser alene fordi, man har fået en tilladelse til en specialtransport.

Det fandt Østre Landsret ikke var tilfældet.

Så landsretten tilsluttede sig dermed forsvarerens påstand om, at der efter færdselsloven kun kan pålægges vognmanden objektivt ansvar ved kørsel med overlæs og ved overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne. I alle andre tilfælde skal vognmanden have udvist en grad af uagtsomhed i forhold til den konkrete transport.

Var ikke uagtsom

Landsretten kom desuden til det resultat, at da vognmanden havde instrueret chaufføren i tilstrækkeligt omfang om udførelsen af transporten, og da han havde spurgt hos kunden, om nu chaufføren af ledsagerbilen havde stort kørekort (som blev bekræftet), kunne vognmanden heller ikke straffes for uagtsomhed.

Vognmanden blev derfor frifundet på disse punkter og alene idømt en bøde på 1.000 kroner, fordi chaufføren ikke havde medbragt en forskriftsmæssig blokvognsattest på turen.

Dom sendt videre

»Landsrettens dom illustrere, at nu må anklagemyndigheden altså til at skærpe deres juridiske kompetencer på dette område,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo til foreningens hjemmeside. »Vi kender til en række sager af lignende karakter, hvor der også er rejst tiltale mod vognmanden. Det kan ikke være rigtigt, at vognmændene skal trækkes igennem retssystemet hver gang, disse tilfælde dukker op. Myndighederne må kunne bruge deres ressourcer på andre og vigtigere ting end dette fnidder. Derfor har vi også sendt dommen til Rigsadvokaten og bedt ham om at tage affære i forhold til politikredsene.«

[add:15]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078