Tung, tungere, tungest - allertungest
Det er sæson for kæmpetransporter denne sommer. I går omtalte vi særtransporten, der mandag aften fragtede en transformator fra Randers Havn til elværket i Tjele med et vogntog, der samlet vejede 445 ton.
Transporten, der blev kørt af den norske producent, er dog ikke den tungeste på dansk vej. Så sent som for 14 dage siden blev verdens største wirespil fragtet fra Hjordkær ved Rødekro til havnen i Aabenraa med en samlet vogntogsvægt på 497 ton, oplyser vognmandsfirmaet, Torben Rafn & Co. A/S i Sommersted, der stod for transporten. Denne særtransport, som ses på billedet, skulle således være den tungeste på almindelig dansk vej nogensinde.
Mandag aften i Randers bød dog alligevel på en rekord - så vidt vides er de 79 meter i længden, som transporten af transformatoren målte, ikke overgået på hjemlig grund.
Læs mere om de store transporter i september-nummeret af Lastbil Magasinet.
[add:32]