Et forholdsvis nystartet, østjysk transportfirma går ikke på kompromis med sikkerheden.
Ikke alene har man installeret alverdens sikkerhedsudstyr i firmaets tre biler, men man har også netop fået importen og agenturet for hele Skandinavien på en række produkter, der øger sikkerheden for chauffører.
Det er firmaet LST Transport i Horsens, som siden 1. juni har haft importen af en række engelske produkter inden for sikkerhedsudstyr. Det drejer sig bl.a. om Lokgard, Kabgard, Sleepgard, Trailerlock, Kingpin Lock og Tanksafe.