Foreløbig har 60 chauffører modtaget i alt to millioner kroner, som de igennem halvandet år er blevet snydt for af det vestsjællandske fødevarefirma, Hørkram-Schulz, men sagen er langt fra slut endnu.
»De to millioner, som er blevet udbetalt, er sket ud fra firmaets egne udregninger, og der er en vis differens mellem deres beregninger og vores. Dertil kommer, at der stadig mangler at blive godtgjort for manglende pension til chaufførerne,« fortæller faglig sekretær Tina Jensen fra 3F Slagelse.