Vognmand Christian Jensen, Asaa, kommenterer gårsdagens omtale af spirituskørsel på havnen i Hirtshals:
Først og fremmest drejer det sig om, at ledelsesretten og dermed også ledelsespligten, bliver håndhævet af arbejdsgiveren. Det er i virksomheden og ikke i nogen organisation, problemet kan og skal løses.
AnnonceI ansættelseskontrakten skal det klart formuleres, at virksomheden har en alkoholpolitik, og den skal efterleves. Ligeledes skal der klart og tydeligt beskrives konsekvenserne af overtrædelser.
Organisationerne bør dog også påtage sig et ansvar for at formidle og vejlede medlemmerne i den rigtige retning, samt medvirke til stor opmærksomhed på området.
AnnonceFor mange år siden, da der også var tiltagende problemer med dalende kvalitet i det forhåndenværende chauffør-klientel, foreslog FDL, at chauffører ligesom sømænd skulle have en form for søfartsbog (vejfartsbog), hvori alle deres gode og dårlige sider var indført af tidligere arbejdsgivere.
AnnonceSå kunne en ny arbejdsgiver hurtigt få et overblik over plusser og minusser hos den enkelte chauffør. Det ville gavne den gode og seriøse chauffør og frasortere de brådne kar i branchen.
[add:15]Dette forslag nød ikke fremme ved overenskomst-forhandlingerne dengang. Men det skal måske genfremsættes til de kommende forhandlinger? FDL har forslaget liggende, så det kan hurtigt komme på nyt papir igen.
AnnonceMen hvorom alting er, så er episoden på Hirtshals havn aldeles uacceptabel og må ikke gentage sig.
Chr. Jensen, Asaa
Annonce