Emmelev Mølle A/S på Nordfyn producerer hvert år 100 millioner liter biodiesel, udvundet af rapsfrø, men ikke en eneste liter af dem bliver afsat i Danmark.
Det hele går til eksport, fortrinsvis til Tyskland, hvor anvendelsen af biodiesel er meget udbredt, og hvor markedet er i voldsom vækst.
»Nu har jeg i snart 10 år prøvet at få Christiansborg-politikernes øjne op for, at Danmark skal være med i udviklingen.