23948sdkhjf

Sammen bekæmper vi ulykkerne

Transport- og energiminister Flemming Hansen slog til lyd for behovet for en fælles indsats for at bekæmpe højresvingsulykker, da han i denne uge deltog i Den Europæiske Transportministerkonferences (CEMT) møde i Dublin. I mødet deltog transportministre fra 50 europæiske og oversøiske lande.

Transport- og energiminister Flemming Hansen benyttede lejligheden til at orientere sine kolleger om de seneste positive erfaringer i Danmark med nedbringelse af antallet og dræbte og tilskadekomne i trafikken. Flemming Hansen nævnte særligt behovet for internationalt samarbejde om at nedbringe antallet af højresvingsulykker, hvor de danske erfaringer viser, at såvel danske som udenlandske køretøjer er involveret i disse ulykker, der ofte har dødelig udgang.

»Jeg er meget tilfreds med, at jeg på dette møde har haft lejlighed til at sætte fokus på behovet for at nedbringe antallet af de tragiske højresvingsulykker. Chauffører i udenlandske køretøjer er ofte ikke vant til udbredt cykeltrafik i deres hjemlande, som vi har det i Danmark, og der er derfor særlig grund til at sætte international fokus på denne type af ulykker,« udtaler Flemming Hansen.

[add:41]

»Jeg har bedt Havarikommissionen for Vejtrafikulykker om at analysere disse forfærdelige ulykker med højresvingende lastbiler. Når rapporten foreligger, vil jeg sikre, at også andre lande kan drage nytte af den viden, vi indhenter, så vi i fællesskab kan gøre en indsats mod højresvingsulykker,« siger ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078