Efter snart ni måneders ventetid vil der nu inden månedens udgang være vished for, om der bliver rejst tiltale i sagen om ulovlig beskæftigelse af udstationerede estere hos vognmand Kim Johansen.
»Det er svært at sætte tidsperspektiv på, men jeg vil tro, at vi inden for 14 dage eller tre uger har en afklaring på, hvad vi gør med sagen,« siger politiassessor ved Roskilde Politi, Lene Bang til Lastbil Magasinet.