En kreativ udnyttelse af et domænenavn lokker internetbrugere ind på en hjemmeside for firmaet flyttebilen.dk, selvom man egentlig forsøgte at komme ind på Transport- og Energiministeriets hjemmeside.
Taster man www.transportministeriet.dk, så er det mod forventning ikke Flemming Hansens ministerium, der dukker op på skærmen. I stedet får man tilbudt en landsdækkende flytteservice fra firmaet, der af uvisse årsager har erhvervet domænet, som ikke har det mindste med virksomheden at gøre.