23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Annonce
Annonce

Restriktioner for transport af levende svin

Annonce

EU-kommissionen har indført restriktioner for transport af levende svin til og fra Tyskland, for at mindske risikoen for spredning af svinepest.

Der er konstateret svinepest i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen (NRW), og det betyder, at der indtil videre ikke må sendes slagtesvin, smågrise eller andre levende svin fra Danmark til delstaten, oplyser DTL og ITD.

Annonce

Ekstra rengøring

Transportmidler, der har kørt med svin i Tyskland, skal vaskes og desinficeres to gange. Fødevarestyrelsen har også oplyst, at den ene gang vask og desinfektion kan foregå i Tyskland, den anden i Danmark. Dokumentation for vask og desinfektion skal forevises danske myndigheder.

Jf. Fødevarestyrelsen kan dokumentationskravet for de to gange vask og desinfektion opfyldes ved, at chaufføren i sin logbog anfører tid og sted for den første vask og desinfektion i Tyskland, gerne med et stempel fra tyske myndigheder; men det er ikke et krav.

Annonce

Anden vask og desinfektion skal ske på en godkendt plads nærmest ankomststed i Danmark. Her skal udstedes certifikat af den anden vask og desinfektion.

Fødevarestyrelsen har p.t. godkendt tre pladser i Danmark: DTL A/S, Padborg, Palles Fragt og Autokraner A/S, Næstved, John Maj, Nakskov.

Karantæne

Der er indført tre døgns karantæne for transportmidler, der har kørt med svin i Tyskland, inden ny transport med levende svin kan foregå. Transportmidlerne må heller ikke komme i kontakt med danske svinebesætninger i tre døgn. Restriktionerne gælder også andre slags transportmidler, der har været i kontakt med tyske svinebesætninger.

Annonce

Fodertransporter

EU kræver tillige, at de tyske myndigheder skal sikre, at der i NRW og særlige risikoområder i NRW indføres særlige smit-tebeskyttende bestemmelser, der omfatter personadgang til besætninger, fodertransport, gødningstransport, afhentning af selvdøde dyr.

Alt udstyr, der har været i kontakt med besætninger i de særlige risiko-områder, skal rengøres og desinficeres og holdes tre dage i karantæne.

[add:34]

Medlemsstaterne skal sikre, at transportmidler, som har været brugt til transport af svin i Tyskland eller som har været på en bedrift med svin i Tyskland (= foderbiler), rengøres og desinficeres to gange umiddelbart efter hver aflæsning. Transportmidlerne må ikke bruges til transport af svin i tre døgn eller komme i kontakt med danske svinebesætninger i tre døgn.

Annonce

Transportører, der kører svin i transit gennem Tyskland, er dog ikke omfattet af de nye ekstra restriktioner for desinfektion og karantæne. EUs beskyttelses- foranstaltninger gælder til 15. maj i år.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|