23948sdkhjf

Christian Jensen svarer Juhler

Jens Ole Juhler, der bl.a. er fhv. formand for hhv. Chaufførernes Fagforening i Aabenraa og Eksportchaufførernes Landsklub - og nuværende regionskonsulent i 3F - stillede i går spørgsmål ved, hvad vognmand Christian Jensen, Asaa egentlig vil med sin kritik af det nye bødekatalog.
Christian Jensen sender her sit svar til Jens Ole Juhler:

»Hej Jens Ole Juhler. Du er i tvivl om, hvad det er jeg vil med mit indlæg i Lastbilmagasinet g.d.

Det er vel ikke sådan, at du er faldet af på den på dine "gamle dage". Der er mere end 25 personer, der uafhængig af hinanden har ringet / mailet til mig og takket for indlægget.

Jeg antager, at de har forstået, hvad det er jeg vil. Men det skal da ikke skille os af, at du skal have et par minutters særundervisning.

Idet jeg håber, at du har din relative langtidshukommelse i behold, så ved du om nogen, hvad det er, CJ vil og har villet.

Vi vil lov følge, derom ingen tvivl. At vi så mange flere gange end gennemsnittet har været et offer for færdselsstyrelsens opmærksomhed, har en anden grund. Dette er helt givet prisen for at stikke næsen frem.

Men det skal jo ikke afskære os fra, at lufte vores berettigede utilfredshed med en urimelig og direkte kriminalisereing af et helt erhverv, både vi som vognmænd og jer/dine chauffører.

En lille tanketorsk af en chauffør/vognmand kan koste både chauffør og vognmand den økonomiske førlighed. Der er der ingen mening i.

Tossede unge mennesker, som ikke har andet at få tiden til at gå med/ finde på, for deres bistandspenge, får sølle 500 kr. (som vi også skal betale) i bøde for at hoppe på tog i fart eller lade sig transportere i metroen på taget af togvognene. Var det færdselssikkerhed, vi talte om ?

Du har vel forstået, at når jeg sidder og hører Flemming Larsen på talerstolen ved ITD's generalforsamling, velvidende sandheden om stemmeafgivningen omkring vedtagelsen af bødekataloget , så må jeg da reagere.

Du skriver, at det er jo bare at holde reglerne. Ja, det ved jeg da godt, og det prøver jeg heller ikke at vige udenom hverken i det daglige eller i mit indlæg.

Du burde da om nogen vide, hvor svært dette er. Det bliver jo ikke nemmere af, at der i 3F såvel som i vore rækker er en del, der gerne vil finde på alle mulige alternative aflønningsformer, som så kastes ind i konkurencen. Og hvad så?

I min forretning og i min tale har der aldrig været plads til disse alternative løsninger. CJ har altid og vil fortsat forsøge at drive en DANSK vognmandsforretning med danske chauffører og dansk indregistrerede biler. [add:15]

Du burde vide, hvor svært dette er i dagens Danmark.

Globaliseringen er i al sin enkelhed over os, det er ikke fremtid, det er nutid.

Presset på den gode danske arbejdskraft er allerede så hård som nogensinde. Derfor skal der ikke lægges unødvendige og uacceptable kriminaliserende og økonomiske hindringer i vejen, således at chaufførerne flygter fra jobbene af samme grund.

Dette vil for alvor sætte gang i kreativiteten hos dem, der hylder alternative ansættelser og aflønningsformer i transporterhvervene.

Så sæt lige tænkeren på fuld kraft og overvej, om ikke du også skulle gennemanalysere bødekataloget endnu engang (du har vel gennemlæst det), og så tale de danske chaufførers sag, så de også har det godt og trygt job i fremtiden.

Og en eneste ting er sikkert og vist, der kommer tider efter denne dag, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft i bygge-, anlæg og industri vil klinge af, så skulle der jo gerne være job tilbage i danske lastbiler til de chauffører, der endnu vil lide den tort det fasktisk er at tjene det danske samfund,med levering af friske madvarer (så friske som de nu kan være) til hr. og fru Danmark.

Bødekataloget er den største hindring for fastholdelse af gode chauffører i erhvervet. Og det vil jeg kæmpe for. «

Christian Jensen
Gerå Engvej 65
9340 Asaa

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063