23948sdkhjf

To nye Actros til Randers-vognmand

Vognmand Erling Andersen, Randers har netop fået leveret to nye Mercedes-Benz Actros.

Den ene er en 4-akslet 4144 K 8x4, der både kan benyttes som trækker og forvogn, da der er monteret skammel og anhængertræk på bilen.

Motoren er en 12-liters V6 med en maksimal ydelse på 435 hk og 2.100 Nm. Den er udstyret med to 9-tons foraksler, som er nødvendige for at bære den store kran, som er monteret på bilen.

[pic:9577]Kranen er en 130 TM FASSI kran af typen F1300 AXP med 8 hydrauliske udskud, flyjib med 6 hydrauliske og 2 manuelle udskud samt spil. Rækkevidden er på 39 meter, hvor den løfter ca. 500 kg, og så vejer kranen i øvrigt 13 tons. Derudover er der aftageligt lad på den store Actros.

Lad med hydraulisk udskud

Den anden lastbil er en 3-akslet Mercedes-Benz Actros 2544 L 6x2 med styrbar bogieaksel.

Denne bil er udstyret med den samme V6’er fra Mercedes som den 4-akslede, og den er med en 9-tons foraksel, lad og frontmonteret kran.

[pic:9576]Også denne Actros er udstyret med en 36 TM FASSI kran, og det er af typen F360 BXP, som har 5 hydrauliske udskud samt flyjib med 4 hydrauliske udskud og 2 manuelle. Kranen har en rækkevidde på 28 meter, hvor den kan løfte små 400 kg.

En anden detalje er laddet, som har 2 meter hydraulisk udskud, hvilket giver en samlet længde på 8,5 meter.

Til bådtransport

[add:23]

Denne bil skal ofte benyttes til bådtransport, og til det formål er der monteret 6 hydrauliske arme i laddet, som støtter båden under transporten. Det er i øvrigt Erling Andersens søn, Casper Andersen, der skal være chauffør på denne bil.

Det er salgskonsulent Thomas Uhrenholt fra Ejner Hessel, der har stået for salget de to biler, mens opbygningen er foretaget af Silkeborg Kranservice.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063