23948sdkhjf

Debat: Hvad vil Christian Jensen egentlig?

Jens Ole Juhler, Kolding har sendt denne kommentar til gårsdagens indlæg "Politiker bør gøre skaden god igen" fra Christian Jensen, Asaa. I indlægget opfordrede han formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen til at sørge for, at bødekataloget blev ændret.

Jens Ole Juhler skriver

:

"De seneste debatindlæg vedr. bødekataloget og ikke mindst Chr. Jensens (CJ) indlæg får mig til at tænke lidt på, hvad er det egentligt CJ vil?

Er det retten til at overskride loven? Er det mulighed for at tvinge chaufførerne til at overskride glædende regler? Eller hvad er det for et bødekatalog, der gør så ondt?

Er det mulighed for, at disponenter fortsat skal kunne disponere med chaufførerne uden at tage hensyn til gældende regler og vognmanden vaske hænder "det er ikke mit ansvar" og vil fralægge sig ethvert arbejdsgiveransvar.

Hvis man nu bestemmer sig for at overholde gældende regler, tænke lidt på planlægning og fastholder sit arbejdsgiveransvar, pålægger chaufførerne at overholde gældende regler, så kunne der måske være en mulighed for, at de kontrollerende myndigheder kan se, der ydes en indsats for at overholde reglerne i dagligdagen, og derfor kunne være med til at tolerere en mindre overskridelse.

Men tolereres en mindre overtrædelse i dag, går jungletrommerne, nu kan man godt overskride lidt.

Jeg tror, at det er godt med det nye bødekatalog. Lad os nu se, om man er indstillet på at undgå, at det kommer i brug, ved at overholde gældende bestemmelser. Og CJ - giv nu hele baglandet besked om at overholde reglerne i stedet for at klage over store bøder. De kommer kun ved overskridelser.

Jens Ole Juhler
Platinvej
6000 Kolding

[add:4]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125