Aftale om alkoholtest af chauffører
Arriva og 3F har indgået en aftale om alkohol-kontrol af chauffører.
Dermed er en faglig voldgift afværget.
Aftalen indebærer bl.a., at alkoholkontrollen skal foretages blandt samtlige chauffører på de garageanlæg, der bliver udtaget til kontrol - og at det er BST - Bedriftssundhedstjenesten - der udvælger tid, sted og anlæg for kontrollerne.
Chaufførerne bliver bedt om at puste i et alkometer, enten når de møder på arbejde, eller når de får fri. Der bliver altså ikke tale om kontroller for øjnene af passagererne.
Betaler for afvænning
Chauffører, der erkender, at de har et problem, får mulighed for at melde sig til alkohol-afvænning, som Arriva betaler, ligesom der også betales grundløn i afvænningsperioden.[add:26]
Hvis det er tilfældet, betaler Arriva for misbrugsafvænning og medarbejderens grundløn i afvænningsperioden på typisk fire til maksimum otte uger.
HTS-A, hvor Arriva er medlem, opfordrer andre forbund til at følge 3F's eksempel og indgå en aftale. Det drejer sig om Dansk Metal og Dansk Jernbaneforbund, der har aftalt voldgifter med HTS-A om samme emne.