23948sdkhjf

3F på udkig i denne uge

I indeværende uge vil aktive medlemmer og tillidsrepræsentanter inden for Transportgruppen i 3F kigge ekstra godt efter, når der bliver læsset og aflæsset på danske terminaler, lagre og havne, meddeler fagforbundet.

Kampagnen er en opfølgning på en lignende indsats i efteråret 2005, som bragte en lang række uheldige sager for dagens lys.

Denne uges kampagne vil derfor blive udvidet og skærpet i forhold til den foregående, og alle data vil denne gang blive samlet centralt. Folkene vil denne gang også kigge efter ulovlige transporter udført af danske vognmænd, som omgår reglerne for cabotagekørsel med udenlandske chauffører på dansk indregistrerede biler, eller det voksende problem med udenlandsk registrerede biler, som udfører cobotagekørsel her i landet.

[add:24]

Opfordring til uorganiserede

Alle vognmænd bliver ligeledes tjekket, om de gennem et medlemskab af en anerkendt arbejdsgiverforening eller ved tiltrædelse af en overenskomst overholder bestemmelserne i godstransportloven.

Endelig vil uorganiserede chauffører blive opfordret til at slutte sig til de organiserede kolleger.

Vognmænd, der efter 3F's mening ikke har "rent mel i posen", vil efterfølgende blive kontaktet af den lokalafdeling, som geografisk har vedkommende som ansvarsområde. Er der derimod tale om ulovligheder, bliver vognmanden straks anmeldt til politiet.

Indsamlede data vil blive behandlet i ugerne 13 og 14, hvorefter en samlet oversigt og opfølgningsplan vil blive igangsat i april 2006 af de berørte afdelinger.

[add:21]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063