23948sdkhjf

Transport og globalisering

Globaliseringen er for alvor kommet på dagsorden, og med dagens udkast til globaliserings-strategi fra regeringens Globaliseringsråd lægges op til vigtige grundlæggende og langsigtede forbedringer - især inden for uddannelse og forskning.

”Strategien forholder sig ikke til de mere erhvervsspecifikke problemstillinger ved globaliseringen, og DTL skal derfor understrege betydningen af, at transportminister Flemming Hansens ”Godstransportens Tænketank” får sat fuld kraft på at besvare de opstillede spørgsmål: Hvad er transportens rolle i forhold til globaliseringen, og hvorledes kan transporterhvervet bidrage til at styrke Danmarks position i den globale økonomi? Hvor bevæger EU sig hen på transportområdet, og hvad bliver de centrale udfordringer for Danmark i de kommende 10 år, og hvad kan vi gøre for at sikre danske interesser? Globaliseringen påvirker i den grad transporterhvervet - også i Danmark. Og ikke nok med det - udviklingen i transport er hele grundlaget for, at globaliseringen kan finde sted,« siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard til organisationens hjemmeside.

Samarbejde

På det første møde i Godstransportens Tænketank i sidste måned erkendte transportministeren, at godstransporterhvervet er og bliver en vigtig aktør og nøglespiller i værditilvæksten i både det danske samfund og for Danmarks placering i den globale økonomi, og at det vil være altafgørende i en globaliseret økonomi, at transportformerne kan arbejde sammen og udbyde totale transportløsninger.[add:4]

Fordobling af godsmængder

En nylig offentliggjort langtidsprognose fra Danmarks TransportForskning viser, at der kan ses frem til en fordobling af de samlede godsmængder fra 2000 til 2025 til og fra Danmark med de tre transportformer, skib, jernbane og lastbil. Det står også klart, at godsmængden med lastbil efter prognosen vil vokse endnu kraftigere. Import og eksport med lastbiler vil vokse med henholdsvis 178 pct. og 164 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062