DSV-kurs faldt trods stort overskud
Selv om DSV i går kunne offentliggøre et årsresultat for 2005 på næsten én milliard kroner før skat, fik det ikke aktiehandlerne til at klappe i hænderne. Tværtimod faldt kursen på DSV-aktien med 2,3 procent umiddelbart efter offentliggørelsen.
Det var ellers et flot regnskab, DSV kom ud med. En nettoomsætning på 23 milliarder kroner og en bruttofortjeneste på 4,6 milliarder. Resultat før skat blev på 984 millioner kroner, mens resultatet efter skat blev 696 millioner kroner.
Resultatet for regnskabsåret 2005 betegnes af koncernledelsen som meget tilfredsstillende. Bestyrelsen foreslår et udbytte på 2,50 kroner pr. aktie.[add:19]