Vognmand Jakob Kristensen, PK Transport A/S i Randers nægter at betale en bøde på 10.000 kroner for at have været ansvarlig for en særtransport, der efter en politikontrol blandt andet viste sig at være 20 centimeter for lang.
I januar blev bilen, der var læsset med en mejetærsker, stoppet i forbindelse med en storkontrol af særtransporter i Esbjerg-området. Efterfølgende har vognmanden modtaget et bødeforlæg på 10.000 kroner, og den chauffør, der sad bag rattet, en bøde på 3000 kroner.