"Useriøst" og en "gøgerede". Sådan betegner formand for 3F i Søhøjlandet, Holger Slot Jensen, en østjysk vognmand, som han i øjeblikket forsøger at klemme et manglende løntilgodehavende ud af.
»Ud fra de kørselsrapporter, jeg har fået, kan jeg se, at det drejer sig om cirka 100.000 kroner. Men hvor meget af det, der eventuelt er blevet udbetalt senere, ved jeg ikke præcist. I øjeblikket venter vi på at få nogle manglende lønsedler tilsendt fra Told & Skat, så vi kan gøre det endelige krav op,« siger Holger Slot Jensen til Lastbil Magasinet.