Meget risikabelt, for ikke at sige dumt. Sådan benævnes beslutningen om at anke dommen på to års fængsel for indsmugling af 217 kilo hash til Danmark.
At dommen ankes er ikke i sig selv nogen stor overraskelse - hvis ikke det var fordi, det var den dømte selv, der gjorde det. Efter dommen var både anklager og forsvarer nemlig enige om, at den lå i den bløde ende af strafferammen.