Hundredetusinder af kroner er på vej til chaufførerne fra det vestsjællandske fødevarefirma Hørkram Schulz Food Service A/S. Chaufførerne er i flere år blevet snydt for forskellige tillæg på lønsedlen.
3F i Slagelse tog sagen op på foranledning af nogle medlemmer, der henvendte sig, og efter et forbunds-mæglingsmøde med HTS for nylig blev det slået fast, at virksomhedens praksis ikke holder i byretten.