»Vi blev overraskede over, at Højesteret nåede frem til den modsatte konklusion af Landsretten, for vi var ret sikre på, at vi ville vinde sagen. Derfor er det en ærgerlig dom.«
Det siger forretningsfører Leif Rasmussen, 3F Transportgruppen i en kommentar til de seneste dages artikler omkring den Højesteretsdom, der blev afsagt i sidste uge, og som får stor principiel betydning for især eksportchauffører, der har været ansat i konkursramte transportfirmaer og som har forsøgt at få deres manglende løn dækket ind via Lønmodtagernes Garantifond, LG.