23948sdkhjf

Fængselsstraf for livsfarligt traktor-ræs

En 56-årig mand fra Vemmelev ved Korsør blev sidste uge idømt tre måneders ubetinget fængsel for vanvittig kørsel med sin traktor.

Manden er gentagne gange blevet taget i at køre traktor-spritkørsel, men helt galt gik det lillejuleaften sidste år, da landmanden - uden kørekort - kørte hjem på sin traktor med en alkoholpromille på cirka to, skriver Sjællands Tidende.

Han blev opdaget af en tilfældig patruljevogn, og da den 56-årige tog flugten over først en gårdsplads og siden en pløjemark, sprang en betjent i bedste James Bond-stil op bag på traktoren og hagede sig fast.

Det fik dog ikke traktorføreren til at stoppe, og først efter en længere køretur igennem jord, mudder og gylle lykkedes det betjenten at få stoppet traktoren, hvorefter manden blev anholdt. Episoden koster altså nu den 56-årige mand tre måneder i skyggen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079