Tak for dit brøl Aage
Christian Jensen har sendt dette indlæg som en kommentar til Aage Bejers debatindlæg i fredags om objektivt ansvar:
"Endelig et mandfolk, der tør være sig selv og dermed tage ansvar for sig selv og sine.
Lad os da som det allerførste få slået fast, at vognmænd ikke er bare engle. Det er speditører ej heller.
Det er jo logisk, at en normal chauffør går jo ikke af sig selv ud og risikerer liv og lemmer, for at overtræde loven.
Det forebygger overenskomsten da også på rimelig måde.
Uanset hvad vil der jo være et pres på chaufføren fra såvel speditør som vognmand. At påstå andet vil jo være virkeligheds-forflygtigelse.
Men det er jo dog, sådan som Aage Bejer siger, ens pligt at sige fra.
Hvis alle chauffører i øvrigt ville gøre det og så forlange den overenskomstmæsseige løn, så havde vi ikke alle de piratvognmænd, som almindeligvis ernærer sig via chauffører, der gerne kører på en lokumsaftale og alt andet snusk.
Så tak for dit brøl Aage. Du har helt ret - der er mange chauffører, der kan deres kram og ved hvad det drejer sig om.
Christian Jensen
næstformand i FDL
Gerå engvej 65
9340 Asaa