Mange nyheder i Amsterdam
Den store messe European Road Transport Show (RAI) åbner officielt på fredag, og denne gang vrimler det med nyheder. Blandt andet viser Scania sin nye 620 hestekræfters motor, og MAN præsenterer for første gang sin helt nye TGM-serie.
Desuden udstiller Volvo opgraderede versioner af FM og FH-modellerne, ligesom Renault har den nye Premium og Magnum med på showet.
Ud over de store lastbil-aktører præsenteres også nyheder på tilbehørs-siden.
Messen slutter lørdag den 22. oktober, og under messen offentliggøres årets Truck of the Year.