23948sdkhjf

Debat: Ministeren mangler viden

Redaktionen har modtaget endnu en kommentar til transportminister Flemming Hansens udmelding om, at vognmænd må have vogntog til syn to gange årligt, hvis ikke bremserne bliver i bedre stand. Vognmand Hans Erik Kühl skriver disse ord:

»Det er åbenbart i mangel på bedre viden, at ministeren slynger sådan noget vrøvl ud i æteren. Kunne man ikke bare give lov til at ændre lidt på udvekslingsforholdet på bremserne, større potter og en anden vinkel på bremsearm og nøgle, så ville problemet ofte være løst, men det må man jo ikke, da man skal følge typegodkendelsen.

Så om man så ville syne en gang om måneden, ville problemet ikke være løst. Men det lyder jo godt, når ministeren kan tryne vognmændene igen. Han skulle hellere sætte sig grundigere ind i sagen inden sådan en udtalelse. Han kunne jo lige få orden i skinnerne, inden han blander for meget sammen.

Giv os nogle alternativer på typegodkendelsen, så ville problemet være løst, men vi kender jo alle til det bureaukrati, der er ved de instanser, der har med det at gøre. Det kunne ministeren jo eventuelt se på. Svenskerne har ikke problemer med bremserne, da de kender problemet og har ændret udvekslingen til de til enhver tid opfylder lovens krav, og de er skrappere derovre end i Danmark.«

Hans Erik Kühl
Lykkevej 16
6200 Aabenraa

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188